Abs & Core
På Abs & Core arbejder vi med stabilitet og styrke af mave og ryg samt alle de muskler, der påvirker din kernestyrke. Det er funktionel træning med et mix af gulvøvelser og øvelser med udstyr. Alle kan være med her, og det er et godt hold som supplement til anden træning.
Begynder WOD
Det perfekte hold til den nye crossfitter. Vi bruger lang tid på at øve teknikken, og vi tilpasser alle workouts og øvelser til dit niveau. Her er der plads til alle niveauer og et godt bindeled imellem Puls og WOD.
Børnehold
Vores børnehold er delt op i 5-8 årige, 9-14 årige og et hold til de 12-14 årige. Her får børnene en sjov og udfordrende time. Leg og træning bliver kædet sammen, så alle får en effektiv og underholdende time, hvor de både prøver kræfter med øvelser fra CrossFittens verden og mange af de andre sjove ting, som vi tilbyder i centrene. Kids-holdene vil ofte køre samtidigt med andre hold, så de voksne medlemmer kan træne imens deres børn er på Kids-holdet.
Cirkeltræning
Dette hold er bygget op som stationstræning med teknisk simple øvelser til hele kroppen, med eksempelvis kettlebells, sandsække, TRX stropper, sjippetov, kasser og romaskiner.
Har du ikke den store erfaring med funktionel træning, er dette et rigtigt godt sted at starte. Holdet er nemt at tilpasse til alle niveauer; til dig som er ny eller erfaren og til dig, som er i topform eller i knap så god form.
Crossfit WOD
WOD er forkortelsen for Workout Of the Day og det er vores centrale CrossFit-hold.
Det er vægtløftning og gymnastiske bevægelser kogt sammen med intensiv cardio.
Timerne vil ofte have to dele. Den første del med styrketræning eller, hvor vi øver os på en specifik bevægelse og den anden del med selve workouten. WOD er CrossFit, hvor alle kan være med. Det er dog en god ide at starte ud på BegynderWOD, Crossfit Puls eller opstartshold, hvis du aldrig har lavet funktionel træning før.
Endurance
Endurance er holdet, hvor vi træner cardio og udholdenhed til den store guldmedalje. Det vil typisk være lange workouts med romaskiner, assault bikes, ski-erges og løb, tilsat diverse udholdenhedsøvelser. Endurance er teknisk simpel træning, hvor alle kan være med.
Så længe du er klar på at få godt gang i lungerne og arbejde i længere tid ad gangen.
Gymnastics
Her arbejder vi med de gymnastiske bevægelser fra crossfittens verden.
Pullups, muscle ups, handstand og handstand pushups.
Vi arbejder med kropsvægt i bar, ringe og på gulvet. Et sjovt og altid udfordrende hold.
Hero WOD
HERO Wod er holdet for den erfarne crossfitter, der vil have de hårdeste, sværeste og med udfordrende workouts. Den typiske HERO Wod er både tung, teknisk svær og relativt lang. Dette hold er IKKE for nybegyndere.
Intro – Bænk & Skulderpres
På dette hold er der fokus på bænkpres og skulderpres. Dette er holdet for dig, der skal prøve øvelserne for første gang, og for dig, der gerne vil finpudse dine presøvelser. Dette er det helt perfekte sted at starte, hvis du er helt ny indenfor træning med vægtstænger. Der vil være en grundig opvarmning, masser af teknisk træning, styrketræning og assisterende øvelser.
Intro – Dødløft
Intro – Dødløft er holdet til dig, der gerne vil lære at løfte og arbejde med vægtstænger. Har du aldrig arbejdet med vægstænger før, er det her, du får 100% styr på teknikken. Det er også holdet for dig, der gerne vil finpudse, nørde og bare blive bedre til at løfte. Det er 90 minutter med grundig opvarmning, teknisk træning, styrketræning og assisterende øvelser.
Intro – Gymnastics
Her får du en introduktion til gymnastiske elementer i den funktionelle træning. Der er typisk fokus på at lære kropshævninger og håndstand. Dette hold er for dig, der vil prøve kræfter med gymnastiske bevægelser for første gang eller for dig, der gerne vil blive bedre.
Har du aldrig prøvet disse bevægelser før, er det her, du kan komme rigtig godt i gang.
Intro – Squat
Holdet for alle, der gerne vil lære at squatte eller blive bedre til deres squat. Her er fokus på både Front Squat og Back Squat, og det er det perfekte hold til at få styr på træningen med vægtstængerne. Har du aldrig squattet med vægtstang før, er dette holdet for dig! Into – Squat kører i 90 minutter og består af en god opvarmning, teknisk træning, styrketræning og assisterende øvelser.
Mobility
På mobility arbejder vi med din smidighed med gulvøvelser, elastikker, bolde og foamroallers. Mobility kan være “cooldown” efter et hold, eller blot en god træning til din hviledag.
OCR Styrke
Her fokuserer vi på styrkedelen og arbejder blandt andet meget med grebsstyrke og trækstyrke. Timen foregår helt eller delvist indenfor, så frygt ikke kulde og regn.
OCR
O.C.R. er en forkortelse af Obstacle Course Racing, på dansk “Forhindringsløb”.
Her øver vi os til løb som Nordic Race, Tough Mudder eller nogle af de andre ekstremt populære O.C.R.-løb, hvor diverse forhindringer skal passeres. Vi kravler over mure, hopper over kasser, swinger i ringe, kravler i monkeybars, løber på ramper og øver os i rebene. Vi bruger hele kroppen hver eneste gang, og det er en sjov, udfordrende og anderledes time. O.C.R. kan både være indendørs og udendørs, alt efter vejr, vind og tidspunkt, og der vil ofte være løb med på timen.
Outdoor
Outdoor er vores velkendte funktionelle træning fra fx. Puls og Cirkeltræningen, taget ud under åben himmel. Det er både træning med udstyr som kettlebells og håndvægte, samt en masse øvelser uden udstyr.
Vi kører i al slags vind og vejr, så klæd dig på efter forholdene.
Puls
Effektiv, funktionel træning for alle, uanset niveau.
Det er helkropstræning med kettlebells, sandsække, kasser, ringe, sjippetov, håndvægte og medicinbolde.
Team Unity
Holdet for den konkurrencemindede og erfarne crossfiter. Her træner vi specifikt op mod diverse Crossfit konkurrencer. Det forventes, at du har kendskab til de grundlæggende øvelser med vægtstang, samt de gymnastiske øvelser.
Men du behøver hverken være Fraser eller Froning, for at være med.
Team WOD
Her arbejder vi sammen i mindre hold med alle de fede øvelser fra CrossFittens verden. Det er en rigtig god idé at have basalt kendskab til vægtløftning, gymnastics og de mest gængse øvelser i CrossFit, inden du tager på TeamWOD. Du behøver IKKE at have en makker på forhånd.
Vægtløftning
Vil du være bedre til snatch, clean & jerk eller bare blive mere komfortabel med vægtstængerne i dine WODs, så er vægtløftning holdet for dig. Der er plads til alle niveauer her, så du behøver ingen erfaring.