VI SØGER NYE TRÆNERE TIL UNITY GYM I DRAGØR
Vi mangler den helt rette træner til vores center i Dragør. Er det mon dig, der skal lave en rigtig fitness fest for vores medlemmer i vores super lækre center i Dragør?
Vi søger en træner til vores funktioenlle hold, hvor vi træner med kettelbells, håndvægte, kasser, slammerballs, sandsække, ro-maskiner, trx’er og meget andet lignende udstyr. Vi søger efter den eller de helt rette personer, der både kan sammensætte en sjov og effetkiv træning samt skabe en rigtig god stemning, når både erfarne og nye medlemmer skal have en god gang funktionel træning på vores Cirkeltræning og Puls-hold.
HVORNÅR SKAL DU UNDERVISE?
Lige nu søger vi en træner, der kan undervise hver anden lørdag formiddag samt mulighed for en hverdags eftermiddag/aften, og som kan springe ind og vikariere, når der er brug for det.
HVOR KAN DU UNDERVISE?
Vi søger lige nu trænere, der kan undervise på vores lokation i Dragør.
FÆLLESTRÆNINGER, LÆRING OG SAMMENHOLD
Vi stræber efter at afholde fællestræninger for alle Unity-ansatte mindst en gang hver måned. Her laver vi en eller flere sjove workouts eller træningspas, og bagefter er der tid til at hygge.
Vi afholder også interne trænings- og undervisningsdage, hvor alle ansatte har mulighed for at deltage og lære mere om undervisningens aspekter. Det vil være alt fra pædagogik, simpel anatomi, biomekanik og undervisning i nogle af alle de øvelser, vi bruger på holdene.
Der bliver også afholdt flere hyggearrangementer for hele vores Unity-crew. Vi stræber efter at have et rigtig godt sammenhold på tværs af hele vores trænerteam og stærke hold af receptionister.
SEND ANSØGNING & CV
Er du interesseret i at blive en del af Unitys team, så send din ansøgning til dennis@unitygym.dk.
Ansøgningen behøver ikke være lang, ej heller dit CV. Vi vil blot gerne vide lidt om din erfaring som holdtræner, din egen træningserfaring samt eventuelle relevante uddannelser.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Løn efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!